Har du nogensinde oplevet at dit ur taber tid? Det har de fleste og synderen vil i mange tilfælde være magnetisme. De fleste tænker ikke over det, men vores hverdag er fyldt med magnetisk ladede genstande, som kan have en effekt på dit ur. For at få svar på spørgsmålet: Hvorfor taber mit ur tid? Vil vi i dette indlæg fortælle hvordan magnetisme kan påvirke dit ur. Samtidig vil vi lære dig hvordan du tester dit ur for magnetisk ladning, afmagnetiserer det og undgår magnetisk påvirkning fremadrettet.


billede af et armbåndsur der taber tid

Hvorfor begynder mit ur at tabe tid?

De typiske tegn på at dit ur er blevet påvirket af magnetisk ladning, er at det går for stærkt, for langsomt eller helt stopper med at gå. Vi tænker ikke over det, men vores hverdag er fyldt med magnetisk ladede genstande. Smartphones, tablets, computere, TV’er og hårtørrere, er få eksempler på magnetisk ladede genstande, vi bruger til hverdag. Disse kan påvirke dit mekaniske urs tid. Selvom mange urmærker har gjort forsøg på at skabe anti-magnetiske ure, er det ikke så nemt at opnå, som man måske skulle tro. Bærer du digital ur til dagligt, behøver du ikke bekymre dig, da denne type ur ikke bliver påvirket. Foretrækker du dog, som mange, det klassiske mekaniske ur, er det svært helt at undgå magnetisk påvirkning. Er du derfor ejer af et mekanisk ur, bør du tage dine sikkerhedsforanstaltninger for, at uret ikke bliver påvirket af magnetisme. Vi vil komme ind på hvordan du undgår magnetisk påvirkning, længere nede.

closeup billede af de indre mekaniske dele på et ur

Hvordan får magnetisme dit ur til at tabe tid?

De fleste indre dele i et ur består af metal. Da alle metaller er magnetiske, vil der naturligt være en tiltrækning mellem metaller og magnetisk ladede genstande. I et urværk, er særligt den del der kaldes for “spiralfjederen”, udsat for magnetisk påvirkning. Dette skyldes at spiralfjederen ofte består af et delikat jernholdigt materiale. Når uret bliver udsat for magnetisk ladning, kan spiralfjederens sider søge mod hinanden og “klistre” sig sammen. Ved stærk magnetisk påvirkning, kan siderne i spiralfjederen sætte sig så meget fast mod hinanden, at uret helt går i stå.

Er du interesseret i at vide mere om hvilke typer urværker der findes og hvilket der passer bedst til din livsstil? Så læs også vores guide til at vælge det helt rigtige urværk.

dit ur kan tabe tid når spiral fjederen bliver magnetisk påvirket
Eksempel på hvordan spiralfjederen inde i et urværk ser ur.

Mange mærker har forsøgt at bekæmpe den magnetiske påvirkning af fjederen. Blandt andet har nogle mærker udviklet en helt særlig fjeder af silikone, et materiale som ikke er magnetisk. På trods af dette, er metalfjederen stadig den mest udbredt brugte i mekaniske ure.

En lille “dose” af magnetisk påvirkning, vil sjældent have nogen stor effekt på dit urs tid. Men nogle mennesker arbejder i felter hvor de jævnligt bliver udsat for større magnetisk ladning. Dette gælder for eksempel piloter, læger, sygeplejersker og elektrikere. Hvis dit arbejde gør at du jævnligt bliver udsat for større magnetisk ladning, er det en god idé at bære et ur til dagligt som ikke bliver påvirket.


Sådan tester du dit ur for magnetisk ladning

Du kan teste om dit ur er magnetisk ladet på flere måder. Det mest kendte og “old school” trick, er at benytte dig af et kompas. Hvis dit ur er magnetisk ladet, vil kompassets vejviser dreje sig efter uret, når du bevæger kompasset omkring urværket. Er dit ur kun let magnetisk ladet, vil det dog ikke altid give udslag på kompasset. Derfor er metoden ikke 100% pålidelig. Har dit ur en meget lille magnetisk ladning, kan det være nødvendigt at fjerne din urkasses bagside og så teste igen. Vi fraråder dog at dette gøres derhjemme, medmindre du er uddannet urmager.

mand med en smartphone og ur på håndleddet

En mere moderne metode for at teste magnetisk ladning, er at benytte dig af smartphone apps. Der findes nemlig app’s designet til formålet. Et eksempel på en sådan app er “LEPSI – watch magnetism”. App’en fungerer angiveligt på den måde, at du cirkulerer en lille magnet omkring din telefon, indtil app’en giver besked om at du er nær telefonens magnetiske sensor. Når sensoren på telefonen er opdaget, måler du om dit ur magnetisk ladet via telefonen. Under processen bør uret holdes ca. en centimeter fra din telefon, hvorefter app’en angiveligt giver dig beskeden “no magnetism” eller “magnetism detected”. Om metode virker i praksis kan vi kun gisne om, men det er måske et forsøg værd, inden du straks går til urmageren.


Hvordan afmagnetiserer du dit ur?

Nu ved du hvorfor magnetisk ladning kan påvirke dit ur og hvordan du selv kan teste om dit ur er magnetisk ladet. Men hvordan afmagnetiserer du så dit ur igen? Vi ved at det kan være enormt irriterende, når et ur ikke længere går som det burde. Det er jo trods alt urets primære funktion, at kunne angive den korrekte tid. Du kan selv afmagnetisere dit ur derhjemme, hvis du investerer i et afmagnetiserings apparat. Et afmagnetiserings apparat er den mest effektive metode til at afmagnetisere dit ur. Faktisk bruger professionelle urmagere selv apparatet. Du kan købe et apparat flere steder på nettet, hvis du søger på det.

Er du ikke “gør det selv” typen, kan du få afmagnetiseret dit ur hos din lokale urmager. Afmagnetiseringen sker hurtigt og nemt. Afhængigt af virksomheden, vil dette enten være mod betaling eller gratis. Mange tilbyder dog denne service uden omkostning. Får du dit ur afmagnetiseret hos urmageren, sikrer du samtidig at der ikke er noget der går galt – særligt hvis uret er meget dyrt eller et værdifuldt arvestykke.


Sådan undgår du magnetisk påvirking og at uret taber tid

Som allerede nævnt er der ingen måde hvorpå du fuldstændig kan undgå at dit mekaniske ur kommer i kontakt med magnetisk ladning. Magnetisk ladede produkter er overalt og en stor del af vores hverdag. Du kan dog tage din forbehold, ved at forsøge at undgå at dit ur kommer i kontakt med stor magnetisk ladning. Du bør for eksempel ikke have dit ur på i nærheden af røntgen scannere og MRI scannere. Ligeledes bør du ikke have dit mekaniske ur alt for tæt på din mikrobølgeovn. Undgå derudover at lægge dit mekaniske ur tæt ved din telefon. Mange har nemlig en tendens til at lægge deres smartphones og ure ved siden af hinanden på natbordet, når de skal sove. Arbejder du i et felt hvor du kommer i kontakt med stærkt magnetisk ladede genstande, så bær en anden type ur til hverdag, som ikke bliver påvirket.  


Vi står altid klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål omkring ure hos UrKompagniet. Har du nogen spørgsmål som dette indlæg ikke har svaret på, så giv os gerne et kommentar i kommentarfeltet eller kontakt vores kundeservice.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.