Skagen sætter kulør på sommeren med sine nyeste tilføjelser, “Kulor”, til Aaren serien. Det store fokus ligger på stærke farver, som i den grad sætter liv i serien som aldrig før. Ure i fantastsiske farver, der giver enhver urelskende kvinde, anledningen til at opgradere sommergarderoben, med en af de nye modeller. Somfejring af den nye lancering har vi lavet den inspirations guide: “Sådan styler du dit sommer outfit med Skagen Aaren Kulor”.
En kollektion med masser af farver inspireret af Nyhavn
“Kulor” (Kulør) modellerne er inspireret af det smukke og ikoniske Nyhavns kulørte facader, som er at finde i Københavns centrum. Med denne inspiration, har hver “Kulor” model fået et stærkt og gennemgående farvetema, som matcher dem i Nyhavn. Urene er kombineret med det populære minimalistiske design, kendt fra Skagens Aaren serie.
Flere af “Kulor” modellerne fås i to størrelser, med en henholdsvis 36 mm bred urkasse og en 41 mm bred urkasse. Derfor kan du frit vælge den perfekte størrelse i forhold til dine præferencer og dit håndleds bredde. Urene har et slankts design, med en let urkasse, der matcher det simple og minimalistiske design. Remmen er udformet i det yderst behagelige og hårdføre materiale silikone, som gør at uret sidder let og behageligt på håndleddet. Derudover gør materialet dem nemme at rense, hvilket er særligt belejligt i de varme sommermåneder. Remmene hæftes på urets kasse med en “quick release” funktion, som gør at remmen nemt kan skiftes til andre farver fra serien. Du kan ligeledes udskifte remmen en anden almindelig 20 mm rem, såfremt den har en quick release funktion. Det minimalistiske design kommer særligt til udtryk på urenes skiver, som har små, slanke visere og letlæselige tal.
Skagen satser, med de nye “Kulor” modeller, stærkt på årets kulørte farvetendenser, som sætter liv til ethvert outfit og skaber fokus på uret som statement accessory. “Kulor” modellerne kan for eksempel bruges til at sætte prikken over i’et på et simpelt look, tone i tone styling og color blocking, afhængigt af din personlige stil!
Inspiration til Styling af Skagen Aaren “kulor” urene
Sådan styler du den stærke røde farve
Den stærke røde farve, har i årevis været en yndlingsfarve blandt millioner af kvinder verden over. Den er et symbol på kærlighed, passion og temperament.
Ud over en historisk betydning, er den røde farve en farve, som klæder alle, uanset hudfarve og hudtone. Det er en versatil farve, som kan styles på mange interessante måder og som vækker opsigt. Den kan være både elegant og provokerende og bør være at finde i en hver kvindes garderobe.
På billedet ovenfor, er Skagen Aaren Kulor SKW2768 uret stylet i et friskt tone i tone look, med lyse rødlige nuancer. Tone i tone looket giver et blødt og feminint udtryk. Den pudderrosa skjorte i kombination med de koralrøde bukser, er matchet med et feminint makeup look i samme rødlige nuancer. Det røde Aaren kulor ur, sætter prikken over i’et i looket og bliver med den stærke røde farve fokuspunktet. Til et festligt look, kan du skifte den bløde rosa læbefarve ud med en stærk rød læbestift og tilføje flere smykker i guld eller sølv.
Er du ikke bange for at sætte ekstra kulør på hverdagen og i dit look, kan style dit Skagen Aaren Kulor SKW6512 ur som på billedet ovenfor. Det gennemgående farvetema, er en af sommerens store fashion trends, som vil vække opsigt i stor stil. Samtidig kan et opsigtsvækkende look som dette, signalere selvsikkerhed og uafhængighed.
Looket er nemt at opnå, selv hvis du blot har enkelte røde tøjstykker i din garderobe, da det gennemgående farvetema automatisk vil matche de stykker tøj du vælger til looket. For at bryde farvetemaet en anelse op, kan du skabe en simpelt kontrast, ved blot at tilføje et tøjstykke med mønster. Eksempelvis, som det blomstrede playsuit modellen bærer på billedet ovenfor. Ønsker du en nedtonet version af dette look, kan du nemt opnå en lignende effekt, ved at bære et gennemgående rosa tema, i stedet for det knaldrøde.
Sådan styler du den varme orange farve
Mange kvinder har en tendens til at holde sig fra den orange farve i deres tøjgarderobe. Farven kan være stærk og overvældende, og derfor svær at style. Orange er dog en fantastisk farve at have i garderoben, når den styles “korrekt”. Samtidig er den en af sommerens helt store farvetrends.
Skagen har derfor formået at designe et ur med den perfekte tone af brændt orange, Skagen Aaren Kulor SKW6511. Da farven er tættere på kobber end knald orange, er den utroligt nem at style. Eksempelvis i et blødt, sommerligt og feminint look, som på billedet ovenfor. Ved at bruge tone i tone metoden, formår uret at vække opsigt på en diskret og rolig måde.
Du kan opnå denne effekt ved at bære en lækker karamel farvet top eller skjorte, som matcher perfekt til den brændte orange farve på uret. Du kan ligeledes kombinere looket med øvrige smykker, samt et komplementerende naturligt makeup look i brune og beige nuancer. For et ekstra sommerligt look, kan stilen fuldendes med kølige farve elementer, som et par hvide eller lyse grønne bukser med mønster.
Sådan styler du den Kølige Lyseblå Farve
Den smukke lyseblå farve på Skagen Aaren Kulor SKW6509, giver et feminint og køligt element til dit look. Er du mest til varme farver i dit look eller føler du at varme toner klæder dig bedst, kan du inkorporere de smukke kølige nuancer i dit look ved, ved blot at bruge enkelte kølige elementer i et ellers varmt-tonet outfit. Dette miks af varme og kølige nuancer, vil skabe en flot kontrast i dit look.
For at gøre looket ekstra sommerligt, kan du som modellen på billedet ovenfor, vælge et mønstret outfit i varme toner og tilføje de kølige elementer, i form af det lyseblå Skagen Aaren Kulor ur. Tilsæt gerne ekstra smykker i sølv, for at fuldende looket. For et ekstra twist i looket, kan du eksperimentere med at kombinere flere mønstre, i matchende varme nuancer, på en gang.
Er du modsætning til forrige look vild med kølige nuancer gennem hele dit outfit, kan du ligeledes style Skagen Aaren Kulor SKW2764 på denne måde. For et minimalistisk look, så vælg et simpelt outfit, som for eksempel den pudderfarvede romper, modellen på billedet ovenfor bærer og blot en enkelt accessory, som Skagen Aaren uret.
De lyse kølige farver vil harmonere smukt med hinanden, og det simple minimalistiske outfit, giver looket ro. Ønsker du at peppe looket en anelse op, men stadig holde dig til det simple minimalistiske udtryk, kan du tilføje accessories, som en skuldertaske eller clutch, et par solbriller og lignende. Dette kan du med frodel gøre i samme lyse og kølige farvetema.
Sådan styler du den klare hvide farve
Du kan skabe endnu et meget sommerligt look, ved at kombinere hvide, creme og grå nuancer, som modellen på billedet ovenfor. Hvide og lyse farver er fantastiske til sommermånederne, da de ikke absorberer lyset på samme måde som sorte og mørke farver, der kan være ubehagelige at bære når solen står direkte på.
For at skabe et gennemført look med den hvide farve, kan vælge udelukkende at bruge hvide tøjstykker til dit outfit. Det gennemførte hvide look, står særligt i smuk kontrast til mørkere hudfarver. For at fuldende looket, så vælg et ur med en hvid rem og skive, som Skagen Aaren Kulor SKW6520. Vil du bryde looket lidt op, så vælg at mikse dit outfit med hvide, creme og grå farvenuancer. Til dette look, kan du ud over uret, vælge både sølv eller guld smykker. Dog vil den guld skabe en flot varm kontrast til det ellers lyse look. Sæt gerne prikken over i’et med en kulørt læbefarve, som rød eller rosa, eller tilføj alternativt et tøjstykket med mønster.
Sådan styler du den dybe havblå farve
Er du til sofistikerede farver, som den dybe havblå, er Skagen Aaren Kulor SKW6508 et perfekt valg. Det kan nemt styles til sommerens garderobe, særligt sammen med andre kulørte farver og lækre mønstre.
Pep dit sommerlook op som modellen på billedet, med en top eller kjole i et flot mønster, for eksempel med smukke mørkeblå og friske grønlige toner. Kombinér det med et par fede, oversize solbriller og en solhat, og du har det perfekte sofistikerede beach look. Uret kan på samme måde styles til hverdag, med et par fede blå eller hvide jeans, en mønstret skjorte eller bluse og en lækker taske. Tilføj et par høje hæle, og du har et elegant look til på kontoret eller en formel begivenhed. Skift de høje hæle ud med et par komfortable hvide sneakers og du har et stilet afslappet look.
Sådan styler du den friske gule farve
Endnu en farve, som mange kvinder har en tendens til at holde sig fra, er den friske gule farve. Ligesom den orange, kan den være svær at style. Det er dog synd ikke at kaste sig ud i en farve som den gule, da det er en fantastisk flot og frisk farve. Den symboliserer glæde, optimisme og intelligens. Derfor kommer der stor fokus på den gule farve til sommer.
Vær ikke bange for at blande stærke farver, specielt ikke om sommeren. Den gule farve på uret er nemlig opsigtsvækkende og matcher derfor perfekt med outfits, der ligeledes har opsigtsvækkende farver eller mønstre inkorporeret. Du kan style dit Skagen Aaren Kulor SKW6510 ur, som modellen på billedet, med en smuk lang mønstret sommerkjole, et par retro solbriller, en rød bæltetaske. Tilføj enten et par højhælede sko eller sneakers, afhængigt af hvor du skal hen. Til et look som dette, med mange friske farve elementer, kan du med fordel bære smykker i samme farvetema. Eksempelvis som modellen på billedet, der har stylet sit look med guld smykker.
Du kan opleve flere ure fra Skagen på vores hjemmeside.
Du kan altid finde mere inspiration til kvinder her.