Denne arktikel vil præsentere nogle af de helt hotte nyheder, som vi har fået fra Seiko og tage fat i nogle enkelte modeller, som vi fik i efteråret 2018. Der er kommet et nyt Prospex samarbejde med Fabien Cousteau og en helt ny rå serie! Læs med og få noget fed baggrundsviden på de interessante ure.
Fabien Cousteau er ny officiel partner med Seiko
I foråret 2018 præsenterede Seiko samarbejdet med dykkeren Fabien Cousteau. Han har dedikeret sit liv til at udforske oceanet, hvor han bruger meget af sin tid på havmiljøet, og hvordan det bedst kan beskyttes. Det er derfor yderst beundringsværdigt, det han har gjort for havene ift. global opvarmning og menneskers påvirkning på oceanerne. Samarbejdet mellem Seiko og Fabien Cousteau indbefatter ligeledes arbejdet hos “Fabien Cousteau Ocean Learning Center” et institut, som Fabien har formet til at arbejde for oceanerne sundhed.
- Solar Caliber V157: +/- 15 sek / måneden.
- Rustfri stål med Sort “hard coating” og guld farve.
- 46,7mm diameter og tykkelse på 12,4 mm
- Vandtæthed: 20 ATM (200M)
- Skruekrone
- Lækker silikonerem
Samarbejdet er ligeledes udmundet i det fede Seiko Prospex Solar Diver SNE498P1 ur, som du kan se på ovenstående billede. I alt hvad Fabien gør, ønsker han at udvide verdens viden omkring og vigtigheden i havenes sundhed. Dette har Seiko forsøgt at udtrykke med SNE498P1 modellen, og vi må erkende, at vi er ret vilde med uret!
Udover SNE498P1 har samarbejdet også resulteret i andre unikke modeller fra mærket. Seiko har nu lavet flere udgivelser under navnet “Save the Ocean”, hvor en del af overskuddet fra salget af urene, går til Fabien Cousteaus Ocean Learning Center. Det startede med tre modeller i 2018: SSC675P1, SRPC91K1 og SRPC93K1. Modellerne har haft stor succes, hvilket forhåbentlig har betydet nogle penge til Fabiens institut og derfor til havet. Vi er derfor rigtig glade for, at der her i 2019, er kommet 3 nye “Save the Ocean” modeller fra Seiko, der har præcis samme historie som den foregående serie. Det drejer sig om: SSC701P1, SRPD11K1 og SRPD09K1. Silikoneremmen er blevet blå, kassen og lænken mørk, men ellers har urene samme fede design som dem fra sidste år.
Designet på urene – både 2018 og 2019 modeller – er taget fra de mest populære Seiko Prospex modeller, så det er måske et design, som du kan genkende. Urskiven på alle “Save The Ocean” modellerne er inspireret af blåhvalen, da netop dette fantastiske dyr, ifølge Seiko, er det perfekte symbol på alt det vidunderlige ved vores hav.
Seiko Prospex Street Series
Seiko kunne derudover sidste år annoncere de nye Prospex Street Series modeller, som vi har fået fingrene i her i starten af 2019. Seikos tanke med Prospex modellerne, er at skabe et ur til folk, der elsker at presse sig selv og tage på udendørs eventyr – om det så er i vandet, luften eller på land. Da Prospex urene efterhånden har fået tilliden fra forskellige dykkere verden over, vil de med Street Series forsøge at udvide denne horisont til det urbane og designe modellerne med et nyt råt spin. Street Series er inspireret af det klassiske Seiko Prospex dykkerure, men er eksekveret med den moderne stil og matte overflader. Serien er startet med tre cool modeller i forskellige farve, som kan ses her: SNE533P1, SNE535P1 og SNE537P1.
To Nye Seiko Astron
Starten af 2019 har også budt på en udvidelse af Seiko Astron familien med to nye medlemmer: SSH006J1 og SSH003J1. De nye modeller er udgivet, som de mest avancerede Seiko Astron ure nogensinde. De er udgivet under navnet 5x series, som er det mindste og tyndeste GPS solar ur nongesinde. Det måler 42,9mm i diameter og 12,2mm i tykkelsen. På nedenstående billede ses SSH006J1 til venstre og SSH003J1 til højre.
Med de nye 5x modeller er der skruet op for kvaliteten og hurtigheden hos GPS’en. Der er kommet et nyt mere komfortabelt låse system til lænken, hvor det er nemmere at lave små justeringer, når temperaturen skifter.
Som forgængerne, indstiller Seiko Astron 5x til din tidszone ved et enkelt tryk. Det gør den ved at tage forbindelse til GPS satellit netværket. Batteriet skal du selvfølgelig ikke være bange for, da den er drevet af lys- og solenergi. Du behøver derfor aldrig skifte batteri, og præcisionen siges at være inden for 1 sekund hvert 100.000 år. Den tager kontakt til satellit netværket to gange om dagen, for at sørge for at tiden altid er korrekt. Vi har altså at gøre med det perfekte ur til globetrotteren.
Er du også vild med Seiko ure, kan du altid få hjælp til vejledning samt læse mere om de enkelte modeller på vores hjemmeside.
Hvad er prisen på Seiko gps uret mvh keld
Hej Keld, uret står på nuværende tidspunkt til 17.950,00 kr. Du kan læse mere om urets specifikationer med videre på vores hjemmeside:
https://www.urkompagniet.dk/seiko-astron-ssh006j1.html
Mvh Anna
UrKompagniet