Uret er en fantastisk opfindelse! Selvom urets oprindelige funktion var at angive tiden, er uret så meget mere i dag. Det er en skøn accessory, som bedre end nogen anden, udstråler din personlige stil. Hvad end du allerede bærer et ur til hverdag, til specielle lejligheder eller om du slet ikke går med ur endnu, har vi samlet 7 gode grunde til at gå med ur.

kvinde der går med ur og som tjekker tiden på det

1. Punktualitet

Uret hjælper dig med punktlighed bedre end din smartphone gør

Først punkt på “7 gode grunde til at burde gå med ur” listen, er punktualitet. Med opfindelsen af mobiltelefonen, og nu smartphone, har uret for mange mistet rollen som den primære tidsangiver. Vi hører derfor mange, som ikke i forvejen går med ur, sige: “Hvad skal jeg gå med ur for, jeg tjekker da bare tiden på min telefon“. Selvom der naturligvis ikke er noget i vejen for også at tjekke tiden på din telefon, er sandheden dog, at uret kan gøre dig mere punktlig. Undersøgelser udført af Lincoln og York universiteterne i England viser nemlig, at folk der bærer armbåndsur til dagligt er mere punktlige. Ud over at testpersonerne i undersøgelsen var mere punktlige, pegede undersøgelsen også på, at disse personer var mere selvdisciplinerede og organiserede. Punktlighed og selvdisciplin er absolut ikke dårlige karaktertræk at have, så hvis du derfor er typen der ønsker en mere organiseret og punktlig hverdag, så prøv at bære armbåndsur til dagligt.

kvinde der går med et cluse ur på armen

2. Durabilitet og Funktion

Går du med smartwatch ur, har du mange funktioner lige ved hånden

Op til 1900-tallet var armbåndsuret primært anset som en mode accessory til kvinder. I løbet af 1900-tallet, skete der dog en udvikling på markedet, som gjorde at uret også blev en multifunktionel gadget. Der blev nemlig designet ure, som skulle bruges militær sammenhæng. Disse ure blve blandt andet brugt til at planlægge og synkronisere militær manøvrer under krigstiden. Det smarte ved at soldater bar et armbåndsur på venstre arm, var at de samtidig kunne skrive og agere med højre arm.

Siden dengang har de teknologiske fremskridt været så store, at vi i dag har smartwatches og hybrid ure. Disse ure er ikke blot flotte accessories, de er også dybt avancerede og har mange funktioner. Med et smartwatch kan du blandt andet holde dig forbundet, som med din smartphone, lige ved håndleddet, uden at tage telefonen op af lommen. Med hybrider kan du styre funktioner på din smartphone og øvrige smart elementer i dit hjem.

mand der går med et sort smartwatch ur

Ud over masser af funktioner, holder mange smartwatches og hybridure bedre batteri, end mange smartphones gør. Nogle ure løber endda helt på solcelleenergi og behøver aldrig en opladning – Tag den små 8 timers smartphone!


3. Stilet accessory

Gå med ur for at udtrykke din personlige stil

Som nummer 3 på listen over “7 gode grunde til at du burde gå med ur”, vil vi komme ind på personlig stil. De fleste mennesker bruger nemlig deres personlige stil til at signalere til omverdenen hvem de er og hvad de står for. Denne tendens kaldes selviscenesættelse og hvad du er bevidst om du selv gør det eller ej, er dette en uundgåelig menneskelig tendens. Går du op i din stil, kan vi fortælle dig, at uret er den perfekte accessory til at sætte prikken over i’et i din personlige stil på. Afhængigt af hvilken type ur du bærer, signalerer det nemlig en hel masse ting til omverdenen om dig.

Uret er en særlig type accessory, som kan signalere, at du er person der går op i de små, men vigtige, detaljer i livet. Det er en accessory som kan få dig til at skille dig ud fra mængden. Det er et universelt genkendeligt statussymbol, der ikke blot vækker opsigt, men også kan styrke din selvopfattelse. Forestil dig en herre på gaden i et flot jakkesæt med et klassisk ur på håndleddet. Hvad kunne det sige om ham? Mange vil typisk svare noget i retningen af: “han må nok være en succesfuld forretningsmand, med styr på sagerne.” Uanset hvad din personlige stil er og hvad du ønsker at kommunikere omkring dig selv til omverdenen, er uret den ideelle accessory til at underbygge din historie.

Er du stadig ikke overbevidst? Ud over at uret kan være en del af din personlige stil, så er det også en samtale starter. Undersøgelser viser nemlig, at uret er den accessory, som giver dig flest komplimenter fra omverdenen. Derfor er uret ideelt til at sætte samtaler i gang og trække komplimenter… og hvem kan ikke godt lide at få komplimenter?


4. Undgå distraktioner

Gå med ud for at kunne tjekke tiden uden at blive distraheret

Kender du det med bare lige at skulle tjekke tiden på telefonen, for så 20 minutter senere at fange dig selv på diverse sociale medier? Det gør vi ihvertfald. Din telefon kan være et kæmpe distraktions element og kan i øvrigt få dig til at virke uhøflig i mange situationer. Sidder du til en hyggelig middag med din familie eller venner, til et møde eller sågar et bryllup eller begravelse, så er telefonen et “no go”. Uret derimod en diskret måde at tjekke tiden på uden at virke uhøflig og blive distraheret. Samtidig behøver du ikke lægge alting fra dig, for at tjekke hvad klokken er. Har du derfor til vane nemt at blive distraheret af din telefon, så har du en god grund til at bære ur.

to unge fyre der spiser mad og bliver distraheret af sin telefon

5. Historisk kunstværk

Går du med ur bærer du et symbol på et historisk, håndlavet kunstværk

Du er måske ikke klar over det, men mange ures indre mekanismer er et utroligt kompliceret puslespil af små dele. Et traditionelt urs urværk indeholder masser af tandhjul, kabelsko, kroner og andre finurlige små dele. Ved nogle urværksteder, må helt op til fire urmagere arbejde på et enkelt ur i flere måneder før det er fuldendt. Jo flere dele og funktioner uret har, ud over den almindelige viser, jo mere kompliceret er det at fremstille. Antallet af disse funktioner kaldes “komplikationer”. Verdens hidtil mest komplicerede ur, siges at have hele 57 komplikationer og er fra mærket Vacheron Constantin. Det tog angiveligt hele 8 år at sammensætte alle urets dele.

Med sådan et utroligt håndværk, er det intet under at mange har en fascination for ure. Uret har nemlig en rig tradition og historie bag sig. Det er et symbol på menneskelig opfindsomhed og håndværk, som er uden lige. Denne fascination er nok også en af grundende til at uret stadig er så populært i dag. Bærer du ur, er du derfor med til at overføre denne rige historie og tradition, til de fremtidige generationer. Vil du vide mere om utrolige ure, så læs også vores indslag om verdens dyreste ure nogensinde.

mand med hansker der går med et unikt vintage ur

6. Betydningsfuld accessory

Hvorfor uret også er den perfekte gave og arvestykke

I forlængelse af at uret har en rig historie, er uret derfor også den perfekte gave og arvestykke. Mange ure kan, grundet håndværket, være en stor økonomisk investering. Derfor er uret som gave meget betydningsfuld. Den er et symbol på et langvarigt bånd mellem give og modtager. Det er jo ikke for sjov, at man kalder herreuret for ækvivalenten til kvindens forlovelsesring.

Samtidig er uret et fantastisk arvestykke. Det er det ikke blot på grund af dets økonomiske værdi, men mere dets sentimentale værdi. En værdi, som kun øges med tiden. Modtager du eller videregiver du derfor et ur som arvestykke, vil minderne og båndet for evigt være bundet til uret.

kvinde i en hvid top der holder et vintage lommeur

7. Tidsfornemmelse

Går du med ur får du en bedre fornemmelse for tid

Sidst men ikke mindst på listen over “7 gode grunde til at du burde gå med ur”, er nok den vigtigste. Den omhandler forholdet til tid.

Tid er i bund og grund en mærkelig størrelse. Man kan ikke se den eller røre ved den, men man ved at den den er der. Nogle gange kan tiden føles knap eller stillestående, og lige meget hvor meget man ville ønske det, kan den aldrig skrues tilbage. Alle mennesker har et forhold til tid, på hver deres måde. Derfor er det vigtigt at skabe sig et godt forhold til tid og uret er den perfekte måde at skabe dette forhold på. Når du bærer et ur til dagligt, kan du bedre visualisere og fornemme døgnets rytme. Ud over at få en bedre fornemmelse af tid, giver uret dig måske også anlæg til at være opmærksom på hvordan du bruger din tid bedst muligt.


Hvad er grunden til at du går eller ikke går med ur? Vi vil meget gerne høre din begrundelse i kommentar feltet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.