Selvlysende ure: Den komplette Super-LumiNova guide

Selvlysende elementer sidder på langt de fleste ure i dag, og derfor bliver teknologien ofte taget for givet. Har man ikke det store kendskab til urmageri og industriens terminologier, vil man når man ser et ur med specifikationen Lumen, LumiNova, Swiss BG W9, eller lignende, nok ikke vide hvad det egentlig vil sige. Derfor vil vi i dette indslag introducere dig til alt hvad du bør vide om selvlysende ure i den komplette Super-LumiNova guide.

Historien om selvlysende ure

Der var et tidspunkt i historien hvor selvlysende teknologi på ure, blev anset som den mest avancerede teknologi i urindustrien. Med teknologiens lange historie, er der sket meget udvikling på området frem til i dag, som har gjort selvlysende belægning til en integral del af ur designs.

Selvom teknologien har udviklet sig over mange år, er det de færreste ur virksomheder, der i dag har kapaciteten til udvikle og producere illuminationsteknologi ‘in-house’. Det betyder at langt de fleste ur virksomheder, samarbejder med det der betegnes som lumen virksomheder, der specialiserer sig i illuminationsteknologi, brugt til selvlysende belægning på ure.

En farlig cocktail

De første selvlysende ure, kan dateres helt tilbage til omkring år 1910. Dengang var der stor efterspørgsel på ure med selvlysende belægning, da soldater under aktion i første verdenskrig skulle benytte dem, for at se tiden i mørke og synkronisere deres angreb. Dengang var den selvlysende effekt på ure et resultat af stoffet radium blandet med sulfid. En blanding man i dag ved er en enormt farlig og radioaktiv substans. Det farlige ved denne cocktail blev desværre først opdaget for sent, efter flere arbejdere der producerede illuminationsteknologi, oplevede negative sideeffekter. Der var endda enkelte arbejdere, som endte med at lade livet, efter at have været i kontakt med det farlige stof.

Efter det blev opdaget hvor farlig denne blanding var, begyndte man at udfase den, og i stedet eksperimentere med et andet stof, tritium. Uheldigvis viste tritium sig også at være radioaktivt, om end ikke helt så farligt, som den tidligere lumen blanding. Selvom de skadelige egenskaber blev velkendt i løbet af det 19 århundrede, var det ikke før 1990’erne, at mere sikre alternativer begyndte at blive taget i brug. Dette skyldes at man ikke før i 90’erne, opdagede fotoluminescens og elektroluminescens.

Super-LumiNova teknologiens oprindelse

Den selvlysende substans, Super-LumiNova, begynder sin historie i Japan i 1941, hos en mand ved navn Kenzo Nemoto. Nemoto startede nemlig sin egen virksomhed, hvor han solgte selvlysende maling. Med efterspørgsel på teknologien i militær sammenhæng, kom Nemoto’s virksomhed hurtigt under kontrakt hos det japanske militær. I den periode leverede hans virksomhed selvlysende maling, der blev brugt på målere i militærfly og på ubåde under anden verdenskrig. Da krigen fik sin ende, sygnede efterspørgslen på Nemoto’s selvlysende belægning hen, og han måtte søge nye veje, for at få sin virksomhed til at løbe rundt. Det var i den forbindelse at Nemoto fik ideen til at benytte hans selvlysende maling på standure, og senere også armbåndsure.

I takt med at Nemoto’s virksomhed langsomt udviklede sig, opdagede han en ny fosforescerende pigment teknologi, mod slutningen af det 19. århundrede. Teknologien blev patenteret og kendt i ur industrien som LumiNova i 1993. Siden er teknologien også blevet licenseret til ur mærker og ur producenter. For at komme hurtigt ind på markedet, blev virksomheden RC Tritec AG grundlagt samme år. Virksomheden er baseret i Schweiz, og holder licensrettighederne til at producere og distribuere LumiNova under navnet Super-LumiNova. Det betyder, at hvis dit urs lumen teknologi er specificeret som Super-LumiNova, er det 100% Schweizisk produceret. 

Er selvlysende belægning stadig et farligt stof?

På trods af illuminationsteknologiens lidt uheldige oprindelseshistorie, er det stof der bruges til selvlysende belægning i dag hverken farligt eller radioaktivt. Den substans som Nemoto opfandt i slutningen af 19. tallet, er nemlig helt ugiftig. Stoffet består af det der betegnes som strontium aluminat. Det fungerer på den måde, at når lys fanger materialet, lyser det op. I processen begynder elektronerne i stoffet at bevæge sig hurtigere og hurtigere, som er den aktivitet der giver den fosforescerende selvlysende effekt. Når materialet ikke længere modtager lys, vil elektronerne gradvist bevæge sig langsommere, og dermed bliver den selvlysende effekt gradvist svagere, indtil det igen bliver eksponeret for lys. Selvom det både er naturligt lys og kunstigt lys der kan få materialet til at lyse op, siger nogle ur entusiaster, at den bedste selvlysende effekt opstår via naturligt sollys.

Hvor meget lyser lumen teknologi og med hvilken farve?

Hvilken farve lumen teknologi lyser med, og hvor klart det lyser, varierer meget. Den følgende LumiNova skala giver et sammenligneligt indtryk af de lysstyrker og farver, der primært benyttes på ure.

• C3 har det klareste lys på LumiNova skalaen og en hvid-gul farve. 
• BG-W9 lyser 95% af C3. Den har en en klar hvidlig farve.
• C5 lyser 89% af C3. Den har en lys æblegrøn farve. 
• Naturlig har en lysegul farve og lyser 87% af C3.
• Lyseblå lyser 87% af C3.
• C7 har en mellem akvamarin farve. Den lyser 84% af C3.
• C9 lyser 83% af C3. Den har en støvet turkis farve. 
• Lysegrøn lyser 82% af C3.
• Mørkegrøn lyser 77% af C3. Den har en farve der nærmer sig highlight grøn.
• Lysegul lyser 72% af C3.
• Mørkeblå lyser 60% af C3.
• Lys orange lyser 54% af C3.
• Mørkegul nærmer sig highlight gul farve. Den lyser 50% af C3.
• Koral rød lyser 48% af C3.
• C3 kompakt lyser 43% af C3. Den har en mælket, gullig farve.
• C1 lyser 31% af C3 Den har en hvidlig farve.
• Mørk orange kommer nærmer sig en highlight orange farve. Den lyser 27% af C3.
• Mørkerød lyser 22% AF C3.

Har du allerede et ur med selvlysende belægning, kan du sammenligne dens selvlysende farve med LumiNova skalaen, for at få en idé om hvilken belægning uret har fået.

Betydningen af farve for lysstyrken

Farven er en af de afgørende faktorer for hvor høj lysstyrke belægningen får i mørke. Som pegefinger regel, jo mørkere farven, des mindre er lysstyrken på den selvlysende belægning. For eksempel, er den røde farve den der lyser mindst, mens de blege farver lyser mest. Hvor kraftigt et urs selvlysende belægning skal være, afhænger helt af urets funktion. Dykkerure skal kunne aflæses under vandet på mørke dybder, og derfor er dykkerure typisk belagt med lyse farver, som nemmere kan aflæses i mørke. Derfor bruges selvlysende belægning i mørkere farver oftere som en del af et urs design æstetik, frem for sin praktiske egenskab. Dette betyder dog ikke at mørke farver ikke kan aflæses i mørke, men blot at det er nemmere for øjet at opfange og aflæse lysere belægninger.

Farvevariationer

LumiNova skalaen viser de mest traditionelle selvlysende farver, men der udvikles hele tiden flere farvetoner. Alt i alt er der på nuværende tidspunkt 8 forskellige. Når det kommer til opdelingen af farver i Super-LumiNova serierne, er der lige nu 8 forskellige farver:

• BL (Blå serie), som udsender blåt lys. 
• GL (Grøn serie), som udsender grønt lys.
• VL (Violet serie), som udsender violet/lilla lys.
• WL (Hvid serie), som udsender komplet hvidt lys.
• YL (Gul serie), som udsender gult lys.
• OL (Orange serie), som udsender orange lys.
• PL (Pink serie), som udsender pink/lyserødt lys.
• UL (Ultramarine serien), som udsender ultramarinblåt lys.

Der bliver hele tiden udviklet på og eksperimenteret med farver i illuminationsindustrien. For eksempel har RC Tritec lavet et system, som kan kopiere næsten enhver Pantone farve. Ligeledes kan specifikke farver af selvlysende belægning være en central del af brandingen for et ur mærke. For eksempel har T-Mobile fået udviklet et magenta pigment, som de unikt benytter på deres urskiver. Selvom det efterhånden er muligt at producere selvlysende belægning, benytter langt de fleste ur mærker sig stadig af traditionelle farver til at illuminere deres ure. Det skyldes naturligvis, at det er nemmere at aflæse et ur med farvebelægninger der ligger højt på LumiNova skalaen, hvilket gør uret mere praktisk for mange købere. Er det derfor af praktiske årsager, at du er på udkig efter et ur med selvlysende belægning, kan det bedst betale sig at kigge efter et ur med en belægning der ligger højt på LumiNova skalaen.

Lumen karakter & dens betydning for den selvlysende effekt

Ud over farven, har kvaliteten også en indflydelse på hvor kraftigt og hvor længe en selvlysende belægning lyser. Super-LumiNova har som udgangspunkt tre grader af kvalitet:

• Standard
• Karakter A
• Karakter X1

Karakter X1 er den nyeste pigment formel af Super-LumiNova. Producenten, RC Tritec, siger selv om formlen, at den er i stand til at lyse op til 60% bedre efter to timer. I forsøget blev Standard karakteren sammenlignet med den nye Karakter X1. Det er dog endnu ikke muligt at opgradere alle farver til den nyeste Karakter X1. Medmindre man har behov for et ur, som skal kunne lyse over flere timer i mørke, er Standard og Karakter A.

Uanset karakteren er det nødvendigt at belægge et ur med flere lag selvlysende belægning, for at den optimale selvlysende effekt opnås. Med Super-LumiNova lægges der ofte 6-8 lag. Jo flere lag, des stærkere og længerevarende bliver den selvlysende effekt.

Selvlysende belægning brugt til designudtryk

Ure med illuminationsteknologi får traditionelt set belagt sine visere, tal og eventuelt også skiven, afhængigt af hvilken type ur det er. Flere ur mærker er dog begyndt at eksperimentere lidt med hvordan selvlysende belægning, som en essentiel del af urets design. For eksempel bliver nogle logoer på låsen eller kronen, også belagt med lumen pigment for at kræse lidt ekstra om urets detaljer.