guide til hvordan du selv rengører dit ur derhjemme fra urkompagniet


Ligesom du gør, kommer dit ur i kontakt med alverdens ting og sager i løbet af en dag – Du er måske en af dem som konsekvent bærer dit ur på job, til fest eller på ferie og sjældent tager det af, eller måske er dit ur et smukt og mindeværdigt arvestykke båret gennem flere familie generationer. Måske er du en af dem der bruger dit ur som smart fitness tracker til din træning, således at det ofte kommer i kontakt med sved og snavs fra den fysiske aktivitet, eller måske er dit ur eller urrem bare lavet af et absorberbart materiale, som suger vand fra morgenbadet eller sommer svømmeturens saltvand til sig. Uanset hvilken rolle dit ur spiller for dig, prøv at forestille dig hvor meget snavs og bakterier som kan nå at samle sig på dit ur over tid. Sandheden er nok, at mange glemmer at uret har godt af en regelmæssig rensning. Lige meget om dit ur eller rem er lavet af stål, gummi, stof eller læder får du i denne guide urmagerens insider råd til hvordan du selv kan rense dit ur derhjemme, så du kan have glæde af et velholdt ur i mange år.

guide til hvordan du selv rengører dit ur derhjemme fra urkompagniet

Det Grundlæggende

Hvordan undgår du at dit ur bliver snavset?

Det er selvfølgelig umuligt helt at undgå at dit ur med tiden vil blive snavset uanset hvor forsigtig du end måtte være med det. Du kan dog gøre en hel del for at undgå at dit ur bliver hurtigere snavset end det ellers ville. Hvis du ved at du i løbet af din dag kommer ud i situationer hvor dit ur kan blive snavset, for eksempel ved arbejde i haven, en tur i fitnesscenteret eller på stranden, så vælg eventuelt at lad det pæne ur blive hjemme den dag. Alternativt kan du også anskaffe dig et ur som er udrustet til sådanne situationer. Ved at skifte uret alt efter hvor du skal hen, sørger du for eksempel for at et af dine pænere og dyrere ure ikke bliver unødigt beskidt.

sådan undgår du at dit ur bliver snavset

Rens dit ur på overfladen regelmæssigt

Vi vasker typisk vores ansigt efter en lang dags arbejde – hvorfor ikke også vores ur? Det er altid en god idé at give dit ur en let overflade rengøring regelmæssigt således, at der ikke ophober sig snavs og bakterier. “Jeg vil anbefale at man afsætter lidt tid efter en dags brug eller ihvertfald et par gange om ugen til at tørre den snavs væk som sætter sig på urets overflade i løbet af en dags brug.”, siger urmager J. Christensen, “Du kan nemt selv tørre alle urets overflader af. Dette gøres med en med en blød, ren klud, for eksempel med en mikrofiber klud, blød bomulds t-shirt eller lignende, så du undgår at lave ridser i urets overflade under rensningen. Ved at tørre urets overflader af sørger du således for at fjerne det muligt overførte fugt fra din hud, for eksempel fra en body lotion, solcreme eller sved. Det er vigtigt at du sørger for at komme godt rundt omkring hele uret og ikke glemmer remmen både indvendigt og udvendigt. Et andet trick til overflade rengøringen er at bruge en vatpind til at komme bedre ind mellem leddene på for eksempel en lænke rem, hvor der nemt gemmer sig snavs mellem leddene”.

brug en vatpind til at rengøre i krogene

Hold remmen ren med omtanke for materialet

Sådan rengører du din gummi- eller silikone rem

Gummi og silikone remme er meget praktiske på grund af materialets holdbarhedstid og dets evne til at frastøde vand. Disse egenskaber har gjort at gummi og silikone remme er et populært valg blandt for eksempel sports udøvere og folk med fysisk arbejde. Er du ejeren af et ur med en gummi eller silikone rem er det heldigvis nemt at rense i dybden derhjemme, med produkter de fleste har i husholdningen. “For at rense din gummi eller silikone rem skal du blot bruge noget varmt vand blandet med en mild sæbe, en lille børste (for eksempel en børne tandbørste) eller en klud eller svamp, samt koldt vand til at skylle af med. Remmen holdes under det varme sæbevand i et par minutter så snavset blødgøres og løsner sig. Lad ikke urkassen komme i berøring med vandet medmindre du er sikker på at den er helt vandtæt. Du skal naturligvis også passe på at vandet ikke bliver kogende varmt, tænk at du skal kunne have dine hænder i vandet uden at brænde dig. Herefter skrubber du forsigtigt med din svamp eller børste på gummi eller silikone overfladerne så snavsen fjernes. Til sidst skyller du efter med koldt vand så eventuelle sæbe og snavs rester skylles væk, og tørrer urets overflade af med en tør, lintfri klud.” siger urmager J. Christensen.

sådan rengører du din gummi eller silikone rem

Sådan rengører du din læderrem

Hvem elsker ikke det elegante og luksuriøse look og følelse af en ægte læderrem? Læderremmen er desværre et af de sværere materialer at rengøre i dybden. Dette skyldes at ægte læder er et naturmateriale, som reagerer forskelligt i henhold til hvor ofte og hvornår det bruges, samt om det bruges i kolde eller varme omgivelser. “For at rense læderremmen skal du først afmontere remmen fra urkassen. Hvis remmen ikke er meget rengørings trængende kan du i første omgang forsøge at “lufte remmen ud”. Du kan for eksempel lægge den ved et åbent vindue væk fra sollys så læderet får lov til at ånde. Vand kan også bruges til at rense din læderrem. Selvom læderet aldrig må komme i direkte kontakt med vand kan du forsigtigt tørre din læderrem af med en blød, let fugtig klud, hvor du sørger for at komme godt rundt om alle overflader og eventuelle syninger. Hvis din læderrem har suget fugt til sig fra din hud, fugtige omgivelser eller er begyndt at lugte, kan du lægge din læderrem i en tætomsluttet plastikpose med bagepulver eller babypudder i 12-24 timer. Pudderet vil opsuge al eventuel fugt og den forbundne lugt.” siger urmager J. Christensen, han fortsætter: “du kan med fordel også pleje læderet med jævne mellemrum. De fleste læderremme er ved køb allerede overflade behandlet med et plejende og beskyttende lag. Ved meget varme temperaturer kan læderet “svede” og over tid miste sin beskyttende overflade. Ligeledes kan læderet i kolde omgivelser blive stift og udtørret, og eventuelt begynde på at krakelere. Dette er er tegn på at din læderrem trænger til pleje. Du må naturligvis ikke bruge almindelig møbelpleje produkter til dette formål da de ikke er lavet til kontakt med din hud. Tag i stedet kontakt til din lokale urmager eller producent for at få det rette råd til hvilke produkter din læderrem kan plejes med, og hvor du får fat i dem.”

sådan rengører du din læder rem

Sådan rengører du din titanium-, rustfri stål- eller keramik rem

Lænke remmen har været en favorit blandt mange siden armbåndsurets opfindelse. Den er slidstærk og besidder et klassisk og tidsløst look. Det kan være en udfordring at holde lænke remmen ren på grund af de mange hjørner og kroge mellem leddene hvori der nemt sætter sig snavs og støv. Det er dog ikke umuligt at rengøre lænke remmen derhjemme med den rigtige metode siger urmager J. Christensen: “Før du starter med en dybdegående rengøring af dit lænke ur vil jeg foreslå at du afmonterer lænken fra urkassen, hvis dit ur ikke er helt vandsikkert. Du kan få det rigtige redskab til afmontering af remmen der hvor du har købt dit ur. Når du har lænken afmonteret kan du ligesom med gummi remmen lægge den i varmt vand oprørt med mild sæbe. Her skal den ligge i et par minutter så snavset blødgøres. Herefter bruger du en lille børste, for eksempel en blød børne tandbørste, svamp eller klud. Gnub let mellem lænke leddene så du ikke risikerer at ridse metallet. Til sidst skyller du lænken efter med koldt vand, så de sidste skidt rester og sæbevand skylles væk. Remmen tørres med en blød, lint fri klud eller bomuld t-shirt.”

sådan rengører du din stål rem

Sådan rengører du din stof- eller nato rem

Fordelen ved stof remmen er at den kommer i mange farver og former. Den er let i vægt og giver nemt et meget versatilt moderne look. Er du ejeren af en stofrem kan vi med glæde meddele, at det heldigvis også er den nemmeste remtype at rengøre. “For at rengøre stofremmen i dybden skal du blot afmontere remmen fra urkassen. Er du i tvivl om hvordan den afmonteres kan du søge råd der hvor du har købt uret. Dernæst kan du vaske din stofrem i hånden eller i vaskemaskinen på en mild vask setting. Brug helst en sæbe som er mild. Vælger du at vaske den i hånden skylles remmen fri af sæberester med koldt vand og lægges til tørre på et håndklæde.”

sådan rengører du din stof eller nato rem

Husk ikke at glemme urkassen

Sådan rengører du urkassen

For at bevare hele dit ur i god stand er det selvfølgelig vigtigt at du ikke glemmer at rengøre selve urkassen. Urkassen kan være lavet af et forskelligt materiale fra remmen, men et voksen ur vil typisk være lavet i et metal eller harpiks (resin). Disse kan alle rengøres på samme måde. For at rengøre selve urkassen i dybden siger urmager J. Christensen: “Undgå at selve urkassen kommer under vand medmindre det er fuldstændigt vandsikkert. Er du i tvivl, så kontakt altid stedet hvor uret er købt for at være på den sikre side. For at rengøre urkassen i dybden kan du forsigtigt dyppe en blød børne tandbørste i lunt vand med en mild sæbe, så den ikke bliver for våd. Herefter gnubber du forsigtigt i cirkulære bevægelser hen over urkassens forside og bagside. Vær ekstra forsigtig hvis din urkasse er besat med krystaller er stene. Du kan for eksempel bruge en vatpind til at komme rundt ved hjørnerne hvor uret er besat med krystaller eller stene hvis du har svært ved det. Brug til slut en tør, blød, lint fri klud til at tørre urkassens overflader med. Hav et særligt fokus på at undgå de steder hvor vandet har mulighed for at slippe ind i mekanikken, så dette undgås.”

sådan rengører du urkassen

Færdiggør rengøringsprocessen

Lad en professionel rengøre uret for dig

Er du usikker på dine egne evner til selv at rengøre dit ur derhjemme, er det et meget dyrt ur eller et sentimentalt arvestykke, så er det altid den bedste idé at tage uret ned til din lokale urmager og lade en professionel kigge på det. “En professionel urmager har de helt rigtige redskaber og den ekspertise der skal til for på en sikker måde at rengøre dit ur i dybden.” siger urmager J. Christensen: “Går du til en urmager er det selvfølgelig en dyrere løsning, men til gengæld er du helt sikker på ikke ved et uheld at komme til at skade uret selv, og du har garanti på at komme hjem med et ur der er så godt som nyt igen.”

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.